Teknisk servicemedarbejder søges til Ishøj skole
Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-09-04
Da vores tidligere servicemedarbejder har søgt nye udfordringer, søger vi en engageret og alsidig teknisk servicemedarbejder. Har du håndværksmæssig snilde og lyst til at være en del af hverdagen, på en skole, hvor det gælder om at skabe gode rammer, for både kolleger og børn, så er det måske dig, vi leder efter. Om jobbet Som teknisk servicemedarbejder bliver du en del af skolens daglige drift og får en alsidig arbejdsdag, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med gode kolleger. Du bliver en del af et lille team på 3 medarbejdere, hvor vi servicerer og vedligeholder skolen og skolens udearealer. Det gælder mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver, samt tilsyn og betjening af tekniske installationer. Du vil også indgå i Ishøj kommunes TST Vagtordning, hvor man har opsyn med kommunens bygninger og tekniske installationer. Tilkaldeordningen er hver 6 uge. Vi forventer, at du: Har en håndværksmæssig uddannelse eller relevant praktisk erfaring Er serviceminded og fleksibel Er god til at indgå i samarbejde med forskellige typer af mennesker At du har kørekort til bil (B) Har relevante IT-kompetencer og er fortrolig med almindelige digitale værktøjer Er glad for at omgås børn og unge samt har et positivt sind Du er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst Ishøj skole tilbyder dig: En skole i naturskønne omgivelser i Ishøj landsby, med pt. 319 elever fordelt fra 0. – 9. klasse. Skolens størrelse gør, at det er et meget nært og trygt miljø. En afvekslende hverdag med engagerede og imødekommende kolleger. Mulighed for faglig og personlig udvikling, samt relevante kurser. Et uformelt arbejdsmiljø med humor og godt samarbejde. Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge skolen, kan du kontakte Serviceleder Martin Olsen på telefon: 21 67 89 84 Stillingen er en fuldtidsstilling Ansættelsen sker fra 1/10-2026 eller snarest derefter. Er du den rette, venter vi gerne på dig. Ansøgningsfristen er 4.9.2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb Bemærk, at Ishøj Kommune er en røgfri arbejdsplads
