Bliv lærer på Langsøskolen

Silkeborg Kommune · 8600 Silkeborg

Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-09-10

– og gør en tydelig forskel for børn og unge Har du lyst til at arbejde tæt på børn og unge, der har brug for voksne med ro, faglighed og stærke relationelle kompetencer? Og motiveres du af at være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi sammen skaber læring, trivsel og udvikling? Så er du måske den lærer, vi søger til en stilling på Langsøskolen. Vi søger en lærer til en fast stilling til Langsøskolens udskoling. Stillingen indeholder matematik, håndværk og design, historie og gerne tysk. Langsøskolen På Langsøskolen arbejder vi med et tydeligt pædagogisk ståsted med afsæt i KRAP. Det betyder, at vi møder børn og unge med en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i deres ressourcer, forudsætninger og aktuelle deltagelsesmuligheder. Vi er optaget af at skabe små og store skridt i elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Vores skole ligger mellem sø, skov og by, og det bruger vi aktivt. Udeskole er en naturlig del af vores pædagogiske praksis, og Langsøskolen er netop blevet certificeret som Udeskole. Du bliver en del af teams og professionelle læringsfællesskaber, hvor lærere og pædagoger samarbejder tæt om elevernes læring, trivsel og udvikling. Vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen – og når vi tør være nysgerrige på både elevernes og vores egen praksis. Vores mål er at styrke barnets selvtillid og selvværd, så det enkelte barn får de bedste muligheder for at udvikle sig til et selvstændigt og livsdueligt menneske. Vi vægter fællesskabet højt, og alle børn skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab. For at trives i stillingen skal du kunne skabe ro, retning og relationer i en hverdag, hvor elevernes behov kan være forskellige fra dag til dag. Du skal have lyst til at involvere dig i eleverne og deres forældre og til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, hvor fælles refleksion, fleksibilitet og tydelighed er afgørende for, at børnene og de unge lykkes. Vi leder efter en lærer, der: Tør være ambitiøs på elevernes vegne og fastholde troen på deres udviklingsmuligheder Har stærke relationelle kompetencer og kan skabe tillid, tryghed og tydelighed Bidrager aktivt til det professionelle læringsfællesskab i et tæt og engageret samarbejde med både lærere og pædagoger Indgår aktivt i undervisningen og i arbejdet omkring børnene, herunder konflikthåndtering Ser barnets handlinger som mestringsstrategier og kan være nysgerrig på det, der ligger bag adfærden Er fleksibel og omstillingsparat og kan justere indsatsen efter barnets overskud, dagsform og situationen omkring barnet Formulerer sig klart og præcist i både skrift og tale og selvstændigt tager ansvar for handleplaner, elevplaner, undervisningsplaner og notater Kan indgå i et åbent forældresamarbejde for at skabe den bedste skoledag for børnene Har gode samarbejdsevner og tager aktivt ansvar i teamsamarbejdet Har en undersøgende og nysgerrig tilgang til undervisning og læring Hos os bliver du en del af: En arbejdsplads med høj faglighed og et tydeligt fokus på pædagogisk udvikling Et kollegialt fællesskab, hvor vi bakker op, hjælper hinanden og udvikler os sammen Et udviklende og inspirerende samarbejde i teamet og på skolen som helhed En travl, men meningsfuld hverdag, hvor der også er plads til grin, og hvor vi vægter både faglig og social læring højt Et tæt og vigtigt forældresamarbejde, der er med til at skabe sammenhæng omkring barnets skoleliv Yderligere information: Vil du vide mere om Langsøskolen og vores pædagogiske ståsted, anbefaler vi, at du besøger vores hjemmeside www.langsoeskolen.aula.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kirsten Garsdal Hedeby på tlf. 2012 5097 eller skoleleder Jakob Kleist på tlf. 5136 3422 Ansøgningsfrist: torsdag den 10. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den den 17. september 2026. Tiltrædelse pr. 1. november eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren