Vejleder og pædagog til Enghaveskolen

Odense Kommune · 5200 Odense

Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-08-25

Drømmer du om at være en del af en skole, hvor relationer, faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd? Vi har lige nu en spændende delt stilling som vejleder og teampædagog ledig med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Hos os vil du møde en hverdag med store krav og meningsfulde opgaver – men også med en tydelig oplevelse af, at vi står i det sammen. Der er god stemning på skolen, og den mærkes i hverdagen: i måden vi møder hinanden på, i lysten til samarbejde og i troen på, at vi kan lykkes sammen med både elever, medarbejdere og familier. Vores vejledere arbejder tæt sammen med ledelse, medarbejdere, forældre, PPR og terapeuter. Vejledningsopgaven deles med en erfaren lærer, der har været på skolen i mange år, så du vil få en tryg og grundig introduktion til opgaven. Du vil være tilknyttet et team i et antal timer ugentligt, mens den resterende del af arbejdstiden vil være dedikeret til vejledningsopgaver. Vores indsatser indebærer mange facetter og kan være både co-teaching, teamudvikling, praksisnær vejledning i klasselokalet, med i viso-forløb, udvikling af pædagogisk praksis, generel kompetenceudvikling, samarbejdsmøder samt indkøring af nye elever. Om skolen Enghaveskolen er en specialskole i den vestlige del af Odense med ca. 100 elever fordelt på 10 klasser. Vores elever har udviklingsmæssige udfordringer i forskellig grad inden for bl.a. sprog, motorik og opmærksomhed. Vi tilpasser undervisningen og læringsmiljøet, så det understøtter den enkelte elevs behov. Skolen er opdelt i forskellige læringsmiljøer – indskoling, mellemtrin, ungemiljø og ASK -klasser, disse er baseret på alternativ supplerende kommunikation. Hver klasse dækker flere klassetrin. Personalet omfatter lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der tages udgangspunkt i specifikt målrettede læringsplaner for alle børn/elever, hvor struktur, forudsigelighed og visualisering er de bærende elementer i et læringsmiljø præget af høj faglighed. Vi tror på, at alle børn har ret til at lære, trives og udvikle sig – og vi arbejder målrettet for, at alle børn skal blive så dygtige, de kan, i et trygt og inkluderende fællesskab. Hos os er det afgørende, at eleverne mødes af voksne, der kender dem, forstår deres behov og arbejder med ro, struktur og tydelighed. Vi tror på, at fællesskabet er en vej ind i læring, trivsel og udvikling – også når noget er svært. De seneste år har budt på store forandringer, og det har naturligt sat sine spor. Samtidig oplever vi i dag en skole i positiv bevægelse. Vi er i gang med at skabe tydeligere rammer, styrke vores praksis og bygge videre på det, der virker. Der er en god energi på skolen nu – en stemning præget af håb, humor, arbejdsglæde og vilje til at løfte i flok. Vi hænger ikke med hovedet, selv når opgaverne er krævende. Tværtimod er der en oplevelse af, at vi hjælper hinanden, i stigende grad taler åbent om det svære og holder fast i det, der giver mening. Vi er en engageret medarbejdergruppe med en stærk kerne af lærere og pædagogisk personale som brænder for skolen og målgruppen. Her er blik for, at vi er forskellige faggrupper med forskellige styrker, og vi arbejder bevidst med at skabe forbindelser på tværs. Vi er optaget af, hvordan vi giver hinanden pædagogisk og didaktisk ilt, og hvordan vi kan udvikle vores praksis tæt på elevernes hverdag. Vi forestiller os, at du: Har stærke specialpædagogiske kompetencer – gerne med viden om autisme, ADHD, Low Arousal, neuropædagogik og arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Har stærke vejlednings- og relationskompetencer – kan skabe tillid, stille nysgerrige og refleksive spørgsmål og udfordre kolleger på en respektfuld måde. Er praksisnær og handleorienteret – kan observere undervisning og læringsmiljøer og omsætte observationer til konkrete greb, som medarbejderne kan afprøve med det samme. Kan facilitere faglig udvikling i teams – kan lede faglige drøftelser, skabe struktur og hjælpe teams fra problemfokus til fælles refleksion, mål og handling. Har blik for deltagelsesmuligheder og læringsmiljøet omkring barnet – ser ikke kun på, hvad der er svært for den enkelte elev, men undersøger også, hvad vi som professionelle og i læringsmiljøet kan ændre. Er nysgerrig og motiveret for co-teaching og har lyst til at udvikle undervisningen sammen med kolleger gennem fælles planlægning, afprøvning og refleksion. Har lyst til at bidrage til skolens faglige udvikling og videndeling – blandt andet ved at holde korte, praksisnære inspirationsoplæg om relevante specialpædagogiske og faglige emner for kolleger. Derfor skal du vælge Enghaveskolen Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj specialpædagogisk faglighed, engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer sparring, udvikling og fællesskab. Du får mulighed for at gøre en reel forskel for eleverne, samtidig med at du bidrager til udviklingen af skolens pædagogiske praksis sammen med dygtige kolleger. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer. Vil du vide mere? Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Maj-Britt Toft Jørgensen på 20 11 76 63 eller på mtjo@odense.dk. Det praktiske Ansøgningsfrist er den 26. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 28. august 2026. fra kl.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren