Vuggestuepædagog til Børnehuset Højbjerggård
Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-09-18
Om jobbet I Børnehuset Højbjerggård samler vi på de bedste pædagoger. Derfor søger vi en pædagog, der vil være med til at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling. Hos os bliver du en del af et engageret fælleskab med høj faglighed, godt humør og et stærkt fællesskab. Her vil du få mulighed for at sætte dit pædagogiske præg, ved at være MED-skaber af nye lege- og læringsmiljøer. Samtidig vil du være med i den faglige drøftelse og få indflydelse på den pædagogiske retning. Vi er et børnehus i Holte, som ligger i det mest naturskønne område. Vi elsker at gøre brug af skoven og legepladsen, om vi går på opdagelse og følger i barnets spor, siger hej til vores nabo hestene eller leger ude på vores skønne legeplads afhænger af hvad vi ser i børnene og hvilke interesser de er optagede af. I vuggestuen arbejder vi med langsom pædagogik, hvor ro, omsorg og nærvær er grundlæggende. Derfor sætter vi TID af til fordybelse. Vores børn har brug for at møde nærværende voksne, der forstår deres verden og udvider den. Overgange fylder meget i vuggestuelivet – fra hjem til vuggestue, fra leg til måltid – og derfor arbejder vi bevidst med at skabe trygge, genkendelige rutiner. Vi bruger vores omsorgsgreb “lille hånd og store hånd” som et fælles pædagogisk værktøj, for at aflæse børnenes signaler og omsætte det til pædagogisk handling. Det hjælper os med at skabe en hverdag, hvor børnene oplever sig set, mødt og forstået. Om dig Vi søger en menneskevenlig pædagog, som møder børnene med empati og omsorg, som matcher deres behov. Du evner at arbejde fagligt, inkluderende og med overblik. Du forstår nødvendigheden i løbende at reflektere over egen praksis. Du trives i at samarbejde med forældre om deres barns trivsel og udvikling. Du har et ressource orienteret perspektiv i dit arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling gennem hele dagen. Du vil være medskaber af en inspirerende og læringsfyldt hverdag for børnene. Ved at inviterer til fælleskaber og relationer gennem legen. Du synes det er spændende at indrette og skabe gode lege- og læringsmiljøer. Omsorg er helt central i dit læringssyn. Om Højbjerggård I Børnehuset Højbjerggård arbejder vi med Ø tid og puljer, så man har mulighed for forberedelse udenfor for børnetiden. Det giver optimale forhold til, at reflektere fagligt om børnene og til "tid til andet arbejde." Derudover kan man planlægge forældresamtaler uden for børnetiden. Vi har skemalagte stue-møder og ledelsesstyret supervision. Vi har et godt arbejdsmiljø og arbejder målrettet på at vedligeholde medarbejdernes trivsel og udvikling. Vores mantra i Højbjerggård er: Fejl Er Justerbar Læring Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Om Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER Ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning, samtale og kontakt Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende.
