Produktionsleder – få mennesker, maskiner og data til at spille sammen
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-10-08
Kan du skabe struktur og fremdrift i produktionen – og samtidig se mulighederne for at gøre tingene smartere? Hos Sundolitt får du en driftsnær lederrolle, hvor du kombinerer personaleledelse med teknisk forståelse, data og løbende optimering – i en produktion, hvor recycling er en vigtig del af fremtiden. Sundolitt søger en ny produktionsleder til Emballage og Recycling produktionen i Billund. Som produktionsleder bliver du ansvarlig for et dygtigt og engageret team på ca. 14 medarbejdere på vores fabrik i Billund. Du har fokus på den daglige drift og flowet i produktionen og sikrer tydelig kommunikation, så produktionsplanen følges, og ordrerne leveres i den rigtige kvalitet. Du kombinerer en synlig og engageret ledelse med en målrettet og resultatorienteret tilgang til de opgaver, der skal løses. Du motiveres af at skabe resultater sammen med dine medarbejdere – og af at finde løsninger, når noget kan gøres bedre. Om jobbet som produktionsleder på Emballage og Recycling fabrikken i Billund Du får det daglige ansvar for ledelsen og driften af produktionen på fabrikken, hvor du sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt, og at produktionsplanerne gennemføres effektivt i forhold til deadlines og kvalitet. Du vil få et tæt samarbejde med virksomhedens Produktionschef, hvor en naturlig del af hverdagen er sparring omkring nødvendige ressourcer, ordrer, produktionsplaner samt vedligeholdelse og udvikling af produktionsudstyret. Du er tæt på medarbejderne og produktionen og tager hånd om de opgaver og udfordringer, der opstår i hverdagen. Du skaber en kultur, hvor man hjælper hinanden, deler viden og er fleksibel i forhold til både stort og småt. Du har samtidig en datadrevet tilgang til produktionen. Du bruger ERP- og produktionsstyringssystemer aktivt til at skabe overblik, planlægge produktionen, følge op på resultater og identificere muligheder for optimering. Du er vant til at trække relevante data ud, analysere dem og omsætte dem til konkrete beslutninger og handlinger i produktionen. På fabrikken i Billund produceres Sunpack emballageløsninger i EPS til blandt andet fødevare-, industri- og transportsektoren. Vi fremstiller både standardemballager og kundetilpassede løsninger, der beskytter produkter under opbevaring og transport. 2Life arbejder med recycling af EPS, hvor brugt EPS indsamles, komprimeres og oparbejdes til råmateriale, som kan indgå i produktionen af nye produkter. På den måde får EPS nyt liv og bidrager til en mere cirkulær anvendelse af materialet. Recycling er en spændende del af forretningen, som er i udvikling, og hvor der er gode muligheder for at arbejde med optimering af processer og udnyttelse af ressourcer. Om dig Du har erfaring fra en industriel produktionsvirksomhed og en god forståelse for, hvad der skal til for at få en produktion til at fungere i hverdagen. Du har erfaring med produktionsprocesser, tekniske maskiner og den daglige drift og kan se sammenhængen mellem mennesker, maskiner, kvalitet og effektivitet. Du har erfaring med ledelse eller koordinering af medarbejdere og trives med at være tæt på produktionen. Du er synlig i hverdagen, tager ansvar, når der opstår udfordringer, og kan skabe retning og engagement. Du har en god forretningsforståelse og en naturlig nysgerrighed, som gør, at du gerne udfordrer det eksisterende. Du arbejder struktureret og trives med at bruge data som grundlag for planlægning, opfølgning og optimering. Du har en god teknisk og mekanisk forståelse og interesse for, hvordan maskiner og produktionsudstyr fungerer. Du behøver ikke selv kunne løse alle tekniske problemer, men skal kunne forstå teknikken, stille de rigtige spørgsmål og samarbejde om at finde gode løsninger. Som person har du drive, er en holdspiller og har en naturlig tillidsvækkende og motiverende adfærd. Du er målrettet og beslutningsdygtig, men samtidig god til at lytte og inddrage dine medarbejdere. Du går gerne forrest, men ved også, at de bedste resultater skabes sammen med teamet. Vi forestiller os, at du: Har erfaring fra en industriel produktionsvirksomhed. Har erfaring med ledelse, koordinering eller ansvar for medarbejdere i en produktion. Har god teknisk og mekanisk forståelse og interesse for produktionsudstyr. Har solid erfaring med ERP-systemer og er vant til at arbejde med data som grundlag for planlægning, opfølgning og optimering. Arbejder struktureret og har et godt overblik. Motiveres af optimering, effektivisering og løbende forbedringer. Er beslutningsdygtig og kan gennemføre det, der aftales. Har økonomisk sans og forstår godt købmandskab. Er åben i din tilgang til dine kolleger og ser forskelligheder som en styrke. Tænker bæredygtigt og har lyst til at være med til at fremme recycling og den grønne omstilling. Vi tilbyder En spændende og varieret hverdag med et meningsfuldt job, hvor du bliver en del af et team af engagerede og dygtige kolleger. Du bliver en del af et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor fokus er på faglighed og godt samarbejde. Du får en driftsnær rolle med mulighed for at sætte dit præg på både den daglige produktion og den løbende udvikling. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår samt pension, sundhedsordning og fritvalgsordning. Sådan søger du Så send din ansøgning og dit CV via "Søg dette job"-knappen. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til rekrutteringskonsulent Heidi Dalkjær Simonsen på tlf. 51 88 08 04 eller sende en mail på hsi@all-recruit.dk. Om Sundolitt Sundolitt er en del af en norsk industrikoncern med over 100 års erfaring. Vi har produktionsanlæg i flere europæiske lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Spanien og Storbritannien. I Danmark driver vi fire fabrikker: hovedkontoret i Billund samt anlæg i Slangerup, Viborg og Brønderslev. Vores mission er at udvikle praktiske og effektive løsninger, der matcher kundernes specifikke behov. Vi fokuserer på professionel rådgivning og design, og vores moderne produktionsfaciliteter gør os i stand til at levere produkter, der sikrer innovative løsninger. Bæredygtighed er en prioritet i vores udviklingsproces. Vi arbejder på at skabe produkter, der ikke kun opfylder kundernes krav, men også bidrager til en bæredygtig fremtid. Vores værdier hviler på ansvarlighed, åbenhed, risikovillighed og troværdighed. Vi mener, at enkle løsninger ofte er de mest effektive, og vi tilstræber at ”gøre det simpelt”. Se mere på
