Pædagog til vuggestuen på Børneambassaden
Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-09-04
Har du lyst til at være en del af et sted, hvor faglighed, nærvær og arbejdsglæde mærkes hver eneste dag? I Børneambassaden tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af voksne, der trives, samarbejder og er optagede af deres faglighed. Derfor søger vi nu en engageret pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at gøre en forskel for de yngste børn og samtidig blive en del af et stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab. Måske er du glad for dit nuværende arbejde, men nysgerrig på nye udfordringer. Måske er du nyuddannet og leder efter det rette sted at starte. Uanset hvor du er i din karriere, vil vi gerne høre fra dig. Inden du læser videre, vil vi anbefale dig at se denne korte video, hvor vores medarbejdere fortæller om hverdagen i Børneambassaden: https://dreambroker.com/channel/n4yzwqrs/qobp6am3 Her får du et indblik i den kultur, vi er stolte af: et sted hvor vi hjælper hinanden, deler vores faglige refleksioner og skaber de bedste rammer for både børn og voksne. Derfor vælger pædagoger Børneambassaden Hos os bliver du en del af et hus med høj faglighed, god trivsel og ledelse tæt på hverdagen. Vi ved, at kvalitet i det pædagogiske arbejde kræver tid til refleksion, sparring og forberedelse. Derfor tilbyder vi blandt andet: Fast planlagt forberedelsestid Faglige møder med fokus på refleksion og udvikling En nærværende afdelingsleder, der er tæt på praksis og tilbyder sparring, observationer og ressourcetimer Mulighed for i perioder at være fire medarbejdere i en børnegruppe Et grundigt introduktionsforløb, så du kommer trygt og godt fra start Mulighed for kurser og efteruddannelse Vores pædagogiske hjerte banker for børneperspektivet I vuggestuen møder vi børnene med nysgerrighed, omsorg og respekt. Vi er optagede af at forstå, hvad børnene forsøger at fortælle os, både med ord, krop og handlinger. Vi støtter børnene i at sætte ord på følelser, intentioner og oplevelser, og vi deltager aktivt i legen, guider fællesskaberne og skaber trygge rammer for udvikling. Vi forestiller os derfor, at du: Er nysgerrig på børns perspektiver Møder børn med ro, empati og tydelighed Ser værdi i nærværende relationer Kan følge børnenes spor og samtidig skabe struktur og retning Har lyst til at udvikle din egen pædagogiske praksis sammen med kolleger Masser af plads til dine idéer og interesser Vi kan arbejde med temaer og samtidig er der plads til, at du bringer dine egne interesser og styrker i spil. Måske brænder du for kreativitet, bevægelse, natur eller noget helt fjerde. Vi tror på, at engagerede medarbejdere skaber inspirerende læringsmiljøer. Hvem er vi? Børneambassaden er en velfungerende og eftertragtet institution med en sund økonomi, høj faglighed og engagerede medarbejdere. Vi er forskellige i alder, erfaring og personlighed, men vi deler ambitionen om at skabe et trygt, udviklende og inspirerende børneliv. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og løfter kerneopgaven i fællesskab. Vi håber, at du: Trives med struktur og planlægning Værdsætter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde Kan arbejde i børnehøjde, både fagligt og menneskeligt Bidrager positivt til vores fællesskab og arbejdsglæde Praktisk information Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og ønskes besat efter aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL. Ved ansættelse indhentes referencer, straffeattest og børneattest. Vi ved, at det rigtige job også handler om mavefornemmelse. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os eller komme på besøg og opleve stemningen selv. Ring til os på 38 21 04 01 for en uforpligtende snak. Læs mere om Børneambassaden: https://frb-borneambassaden.aula.dk/ Vi glæder os til at høre fra dig. Måske er dette dit næste pædagogiske hjem. Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
