Studentervejleder med engagement og lyst til at styrke studiemiljøet
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-03
Har du lyst til at styrke studiemiljøet, hjælpe kommende studerende og repræsentere Sygeplejerskeuddannelsen i Odense? om studentervejleder får du et spændende og alsidigt job, hvor du bliver en vigtig rollemodel og ressourceperson – samtidig med at du udvikler dine egne kompetencer. Vi søger 7-8 studentervejledere. Hvad er en studentervejleder? En studentervejleder er en studerende, der deltager aktivt i PR- og rekrutteringsaktiviteter og fungerer som en ressource for sine medstuderende. Hensigten er, at du med din indsats skal bidrage til dine medstuderendes gennemførelse af og fastholdelse på studiet. Du vil komme til at varetage mange forskellige opgaver, som alle har til fælles, at de tiltrækker gode studerende til uddannelsen, styrker høj kvalitet i undervisningen og fremmer det gode studiemiljø. Dine opgaver bliver Fungere som rollemodel. Vejlede om det at være studerende på Sygeplejerskeuddannelsen. Koordinere og varetage ansvaret for udvalgte PR- og rekrutteringsaktiviteter, fx studiepraktik, studerende for en dag, åbent hus-arrangementer og uddannelsesmesser. Vejlede kommende studerende om det at være studerende på en professionsuddannelse, herunder uddannelsesforløb, krav, forventninger og muligheder på uddannelsen. Indslusning af nye studerende på Sygeplejerskeuddannelsen, fx deltagelse i planlægning og modtagelse af nye studerende. Bidrage til et godt studiemiljø, herunder styrke de faglige og sociale relationer gennem studiet. Deltage i møder med undervisere, koordinatorer og ledelse. Diverse ad hoc-opgaver. Vi forventer At du er indskrevet som studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. At du er omhyggelig, systematisk, ansvarlig og selvstændig. At du tør kaste dig ud i nye opgaver. At du er god til at samarbejde og kommunikere. Vi tilbyder Et alsidigt og spændende studiejob med en bred vifte af opgaver som har betydning for både rekruttering og studiemiljø. Du får sparring fra uddannelseskoordinator eller nærmeste leder. Ansættelsesvilkår Arbejdstiden vil være minimum 20 timer hen over semesteret, men det kan variere fra semester til semester. Du bliver ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende. Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Line Bernsdorf: libe@ucl.dk eller tlf. 24 96 42 77. Ansøgning Send din ansøgning sammen med dit CV og relevante eksamensbeviser elektronisk via vores hjemmeside: ucl.dk/om-ucl/ledige-stillinger senest 3. september 2026.
