200363 – Gør en forskel! Engageret ufaglært hjælper søges til ung mand med på 22 år, nær Stege

Handicapformidlingen ApS · 4780 Stege

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-10-01

www.handicapformidlingen.dk OMRÅDE: 4780 Stege Søg jobbet: Ansøg her VI SØGER TO NYE KOLLEGAER Vi søger både en fast handicaphjælper på 24 timer om ugen og en fast afløser uden fast timeantal, som har lyst til at blive en del af vores stabile og velfungerende team. FAST STILLING – 24 TIMER OM UGEN Vi søger en hjælper til en fast stilling på 24 timer om ugen, primært med nattevagter. Du bliver en fast del af teamet og følger en fast 6-ugers vagtplan, som giver gode muligheder for at planlægge din hverdag og bytte vagter med dine kollegaer. FAST AFLØSER – UDEN FAST TIMEANTAL Vi søger også en fast afløser, som har lyst til at være en vigtig del af teamet og kunne træde til, når der er behov. Som fast afløser har du ingen faste garanterede timer, men du vil blive tilbudt vagter i forbindelse med blandt andet: Sygdom blandt de faste hjælpere Ferie og frihed Akutte behov i teamet Mulighed for ekstra vagter efter aftale Det er derfor en oplagt mulighed for dig, der ønsker fleksibilitet, men samtidig gerne vil have et fast tilhørsforhold til et team og en arbejdsplads. Du vil kende borgeren, teamet og arbejdsrutinerne og vil derfor kunne træde til, når der er brug for dig. HVAD TILBYDER VI? Fast stilling på 24 timer om ugen Fast afløser uden fast timeantal. Mulighed for at blive certificeret i non-invasiv respiratorisk behandling Grundig oplæring og løbende faglig sparring Et stabilt og hjælpsomt team, hvor man passer på hinanden En hverdag med mulighed for at deltage i bl.a. bowling, sport, udflugter og ferieture Fast 6-ugers vagtplan, der giver gode muligheder for at planlægge din hverdag Et lærerigt og meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en mærkbar forskel HVEM ER DU? Vi leder efter dig, der er frisk, positiv og ansvarsbevidst, og som har lyst til at være en del af en ung mands aktive hverdag. Du behøver ikke have en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du: har godt humør og gåpåmod er fleksibel og praktisk anlagt er ansvarsbevidst og mødestabil har respekt for at arbejde i et privat hjem er ikke-ryger har kørekort B Er du nysgerrig på det respiratoriske område, er stillingen samtidig en rigtig god mulighed for at få specialiseret oplæring og certificering. LIDT OM DEN UNGE MAND Du bliver hjælper for en 22-årig ung mand med muskelsvind, som bruger kørestol og forflyttes med loftlift. Han bor sammen med sine forældre på en stor landejendom nær Stege og har egen bil, hvilket giver gode muligheder for et aktivt liv og forskellige oplevelser. Han er selvstændig på mange områder og lægger vægt på god dialog og et respektfuldt samarbejde med sine hjælpere. Hans interesser spænder bredt og inkluderer blandt andet: Sport og aktiviteter Bowling Udflugter Ferieture Forskellige fritidsinteresser og oplevelser Du bliver derfor en del af en hverdag, hvor der er plads til både rutiner, ansvar, aktivitet og godt selskab. DINE ARBEJDSOPGAVER Som hjælper bliver du en del af et afvekslende job, hvor opgaverne blandt andet består af: Lægeordineret non-invasiv respiratorisk behandling og overvågning om natten Praktiske gøremål og håndsrækninger Personlig pleje Ledsagelse til beskæftigelse, arrangementer, bowling og andre aktiviteter Ledsagelse på ferieture Du behøver ikke på forhånd at have erfaring med respiratorisk behandling. Du får en grundig oplæring af erfarne kollegaer efter principperne for ”Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet” udarbejdet af RespirationsCenter Øst. Efter oplæringen bliver du certificeret på RespirationsCenter Øst, Rigshospitalet i Glostrup. Du har naturligvis ingen selvstændige vagter, før du har opnået certifikatet. Under oplæringen vil den unge mand også bidrage med vejledning, så du får et godt og grundigt kendskab til hans behov og den daglige behandling. VAGTER OG ARBEJDSTID Vagterne er fordelt på to vagtlag: Dagvagt: 07:30–19:30 Nattevagt: 19:30–07:30 Du søger en stilling på 24 timer om ugen med nattevagter. Der arbejdes hver anden weekend, og vagterne planlægges i en fast 6-ugers rulleplan, så du har gode muligheder for at planlægge dit privatliv. Du søger stilling som fast afløser kan der desuden være mulighed for at træde til ved akut sygdom og i forbindelse med ferieplanlægning. LØN Grundlønnen er 155,87 kr. pr. time. Derudover gives der tillæg for aften, nat og weekender. PRAKTISK INFORMATION Stillingsnummer: 200363 Område: 4780 Stege Stilling: Deltid – 24 timer om ugen Start: Snarest muligt Ansøgningsfrist: 02.10.2026 Samtaler: Afholdes løbende Vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned før ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. KAN DU SE DIG SELV I JOBBET? Hvis du har lyst til at blive en del af en aktiv ung mands hverdag, samtidig med at du bliver en del af et stærkt team og får mulighed for at udvikle dig fagligt, så vil vi meget gerne høre fra dig. Tøv ikke med at sende din ansøgning – vi holder samtaler løbende. SPØRGSMÅL? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: PRAKTISK INFORMATION Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig konsulent Rikke Stoklund på mail: rikke@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 966 186 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200363 HANDICAPFORMIDLINGEN: Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området. Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren