Skoleleder søges til Behandlingsskolen Kompasset i Vanløse

Behandlingsskolerne børn og unge ApS · 2720 Vanløse

Slået op 2026-08-12

Skoleleder søges til Behandlingsskolen Kompasset i Vanløse @ Behandlingsskolerne Skoleleder søges til Behandlingsskolen Kompasset i Vanløse 12. august 2026 Skoleleder søges til Behandlingsskolen Kompasset i Vanløse Har du lyst til at gå forrest og tage ansvaret for en helt særlig skole? Vil du hjælpe børn med særdeles komplekse psykiske problematikker godt på vej? Og kunne du tænke dig at være leder for en gruppe medarbejdere, der er kendetegnet ved høj professionalisme, bred faglighed, og stort engagement? Hvis ja, så læs videre her. En synlig del af elevernes og medarbejdernes hverdag Kompasset er en dagbehandlingsskole for børn og unge inden for adfærdssegmentet, som har udfordringer med ADHD, angst, PTSD og andre relaterede problematikker, som betyder, at de trives og udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skole- og behandlingstilbud. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 35 elever fordelt på 4 klasser. Som skoleleder er du en synlig del af hverdagen. Du kommer helt tæt på elever, forældre og den tværfaglige personalegruppe. Du har det primære ansvar for ledelsen af medarbejdergruppen på ca. 18 medarbejdere bestående af lærere og pædagoger. Du har ansvaret for skolens daglige drift, for mål og rammer for skolens undervisningstilbud og for driftsbudgettet. Du indgår i et tæt samarbejde med den ledende psykolog og souschefen. Sammen udgør I skolens ledelse. Du bliver også en del af en gruppe på i alt 13 skoleledere på tværs af Behandlingsskolerne, og du har derfor gode muligheder for at sparre med ligestillede. Behandlingsskolerne har en velfungerende administration, der sikrer dig god støtte fra IT, regnskab, kommunikation, HR m.fl. Hverdagen på Kompasset Vi optager elever på alle klassetrin. Mange børn og unge kommer til os, når folkeskolen eller specialskolen ikke længere kan hjælpe dem. Vi tror på, at eleverne kan udvikle sig på trods af de udfordringer, de måtte stå over for. På Kompasset tilbyder vi individuel undervisning i små klasser. Vores dedikerede lærere og psykologer tilpasser undervisningen efter hver elevs behov. Vi arrangerer ture ud af huset for at styrke elevernes sociale færdigheder i det offentlige rum. Hver elev har en behandlingsansvarlig psykolog, der samarbejder tæt med pædagoger og lærere for at forbedre elevernes mulighed for at lære. Vi giver børnene strategier og værktøjer, der øger deres selvværd og muligheder for at få et godt og selvforsørgende voksenliv. På Kompasset opfylder vi de samme krav til fag, timer, læringsmål, meddelelsesbøger, afgangsprøver og test, som de almene folkeskoler gør. Vi har høje ambitioner på vores elevers vegne, og vores mål er bl.a., at vores elever får en fuld afgangseksamen. Som skoleleder er dine vigtigste opgaver Som skoleleder er dine vigtigste opgaver at fortsætte udviklingen af Kompasset som en skole og arbejdsplads, hvor alle trives og udvikler sig. Herunder: At lede lærere og pædagoger og sikre, at alle har de rette kompetencer, trives og er engagerede At kvalificere undervisningstilbuddet, herunder dokumentere faglige resultater og indsatser med henblik på, at alle vores elever udnytter deres faglige potentiale optimalt At sikre et godt samarbejde med forældre og samarbejdspartnere At sikre en god drift med øje for normeringer og økonomiske rammer Vi søger dig, der: Har ledelseserfaring og en god og solid faglig ballast i forhold til målgruppen Evner at navigere og trives i en kompleks og dynamisk hverdag Kan skabe og implementere strukturer og systemer, der skaber overblik og sammenhæng i arbejdet på skolen Er en synlig leder, der gennem stærke kommunikative kompetencer og empati skaber følgeskab Evner at tilpasse sin ledelsesstil til den pågældende medarbejder Har erfaring med at lede forandringsprocesser og kan omsætte organisatoriske strategier til konkrete handlinger Evner at skabe en forståelse for den organisation, du er en del af Kan skabe gode samarbejdsrelationer til dem omkring dig ved at være inddragende og nysgerrig i din tilgang Er god til konflikthåndtering og kan bevare roen i en omskiftelig hverdag Har interesse for og erfaring med arbejdet med psykisk sårbare børn og unge Derudover lægger vi vægt på, at du er uddannet skolelærer, og eventuelt har taget en lederuddannelse, men det er ikke et krav. Du vægter det tværfaglige samarbejde højt og har lyst til at være tæt på både elever, medarbejdere og forældre i hverdagen. Sammen med skolens øvrige ledelse får du en central rolle i den fortsatte udvikling af Kompasset som et stærkt skole- og behandlingstilbud. Praktiske oplysninger Er du blevet nysgerrig, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Kim Hansen tlf. 5213 0082 eller mail: kimh@behandlingsskolerne.dk Ansøgningsfristen er den 13.09.26, og der vil blive afholdt 2 samtalerunder med udvalgte kandidater. Tiltrædelse forventes at være den 01.11.26. Del i dit netværk Startdato for stilling1. november 2026 JobopslagstypeStandard jobopslag Kontaktperson Kim Nima Hansen Kimh@behx.dk +45 5213 0082 AnsættelseskategoriMånedslønnet LokationerLinde Allé 51,

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren