Smart jobmatch med AI
Smart jobmatch er kernen i Jobjuicer. Almindelig jobsøgning kræver, at du kender den præcise jobtitel — søger du "kode", finder du ikke opslag, der hedder "programmør" eller "softwareudvikler".
Jobjuicer løser det med semantisk søgning: din beskrivelse omsættes til en matematisk repræsentation af betydning, som sammenlignes med alle aktuelle jobopslag. Derfor kan du skrive "jeg vil gerne arbejde med børn udendørs" og få relevante pædagogstillinger frem.
Systemet kombinerer to signaler: semantisk lighed og klassisk nøgleordsmatch. Det betyder, at du både finder de oplagte resultater og dem, du ikke selv havde tænkt på at søge efter.
