Den Sikrede Institution Kompasset søger 2 lærere med erfaring inden for specialundervisning og specialpædagogik

Den sikrede institution Kompasset · 9700 Brønderslev

Slået op 2026-08-04 · Ansøgningsfrist 2026-09-15

Vi opnormerer og søger derfor to nye kolleger, der vil være med til at gøre en forskel for vores anbragte børn og unge. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og med besættelse pr. 1. december 2026. Til Kompassets interne skole søger vi lærere med erfaring inden for specialundervisning, vores målgruppe er afhængig af specialpædagogiske tilgange, hvorfor det er essentielt at du har erfaring hermed. På Kompasset anvender vi mentalisering som pædagogisk metode. Vi søger lærere som kan undervise i dansk, naturfag (geografi og fysik/kemi), håndværk og design, derud over vil vi meget gerne høre hvad du ellers kan. Vi ønsker et undervisningsmiljø, hvor både medarbejdere og elever synes det er rart at være og som tilgodeser og skaber rum til succesoplevelser, motivation samt rum til at lære. Kompasset er godkendt til 10 pladser og løser på landsplan opgaver for børn og unge i alderen 12-17 år, der anbringes i enten varetægtssurrogat, som led i en afsoning, på social plads f.eks. efter afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller på mistanke om vedvarende kriminalitet. Kompasset er et helhedstilbud, som ud over skole, rummer en døgndel, værksteder og fritidstilbud. På Kompasset har vi ligeledes et stort udeområde, bålhytte, multibane og hal, som kan inddrages i undervisningen. Målgruppen er kompleks, og dækker over store forskelligheder i problembilledet og ressourcerne ved den enkelte unge. Idet de unge sjældent er anbragt mere end tre til ni måneder, ses en kontinuerlig udskiftning hen over året, hvilket kalder på din omstillingsparathed. Ligeledes vil det ikke være alle unge som er skolepligtige og din arbejdsdag vil derfor også kunne indeholde andet end undervisning, f.eks. aktiviteter i værksted, sport eller andet. Undervisning kan være 1:1 eller flere lærer i samme klasselokale. Du skal forvente at du, i de perioder, hvor du ikke forbereder dig skal være tæt på elever/unge gennem hele arbejdsdagen. Der er tale om en unik opgave i en velfunderet institution med høj faglighed, som har det erklærede mål at levere et sikret tilbud i faglig særklasse. Kerneværdier som professionalisme, ordentlighed og lydhørhed er fundamentet og udgangspunktet for arbejdet. Samarbejdet forpligtiger og er vigtigt for at sikre psykologisk tryghed. Vi forventer at du: har erfaring, er innovativ, er teamplayer og er omstillingsparat at du har orienteret dig i vores målgruppe har erfaring i arbejdet med unge med særlige udfordringer kan tænke kreativt i forhold til undervisning og har engagement i faglig udvikling formår at omsætte din faglighed på skrift har gode personlige kompetencer og evne til at skabe en positiv og tillidsfuld kontakt er i stand til, med pædagogisk/kommunikativ tilgang, at arbejde konfliktnedtrappende kan arbejde selvstændigt i et forpligtende samarbejde Vi tilbyder: en god onboarding, hvor du bliver klædt godt på til opgaven, både med undervisning og følgevagter en mentor og mentorsamtaler inden for de første tre måneder af ansættelsen fokus på skabelsen af et godt og trygt arbejdsmiljø en spændende og struktureret hverdag, med en multifacetteret målgruppe faglig vejledning og sparring med kolleger og ledelse tæt og helhedsorienteret tværfagligt samarbejde på tværs af institutionen supervision af eksterne supervisor Yderligere oplysninger: For eventuel anden information vedrørende stillingerne kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Lennart Brix på tlf. 9764 7921 Der afholdes infomøde på Kompasset den 14. september 2026 kl. 17.15 – 18.30, hvor du er meget velkommen. Her vil du få information om Kompasset som organisation og de opslåede stillinger og du vil have mulighed for, at stille spørgsmål. Tilmelding bedes sendt til Tilbudsleder Charlotte Uldbjerg på mail c.uldbjerg@rn.dk senest dagen før. Der indhentes børne- og straffeattest ved eventuel indstilling til ansættelse. Ansøgningsfrist er den 16. september 2026. Ansøgning med relevante papirer sendes via linket. Da vi erfaringsmæssigt har mange ansøgere, opfordres der til, at ansøgningen vedhæftes billede. Ansættelsessamtaler afholdes den 21. september 2026, invitation til samtaler vil blive sendt senest den 17. september 2026 pr. mail, så hold øje med din mailboks og evt. spamfilter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne indgået med Lærernes

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren