Ernæringsassistent eller kok til Produktionskøkken på Herlevgaard Plejehjem
Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-08-28
Har du lyst til at deltage i vores fællesskab og være med til at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos ældre og mennesker med særlige kostbehov? Vi søger efter en ny kollega til produktionsteamet på de tre plejehjem i Herlev Kommune. Stillingen er på 37 timer, men der kan aftales ned til 34 timer ugentligt. Vi vil meget gerne have, at du kan starte med det samme - men venter også gerne på den rigtige til jobbet. Din hverdag Vi starter dagen kl. 07.30, hvor du, sammen med dine kolleger, har ansvaret for at producere og pakke mad til vores ca. 220 kunder. Din hverdag kommer bla. til at bestå af følgende opgaver; produktion ud fra vores menuplan tilberedning og klargøring af hovedretter, biretter, kager, smørrebrød, salatbar, dysfagi samt diæter services i vores cafeer varebestilling - udvikling af opskrifter udportionering og pakning af mad til bo enhederne egenkontrol, rengøring og opvask Om os Køkkenet tilbyder madservice de 3 plejehjem i Herlev. Vi producer dagligt over 220 portioner døgnkost samtidig har vi 3 pensionist cafeer åben. Vi søger en kollega med en ernæringsfaglig uddannelse/erfaring, som har lyst til at blive en del af et hold dygtige og engagerede kolleger, der enten har en faglig uddannelse indenfor mad og ernæring, eller som har holdning og lyst til at arbejde med mad i store gryder. Som ernæringsfaglig medarbejder er du med til at skabe god ernæringsrigtig mad. Maden tilberedes af de bedste råvarer – 60 % økologiske - ud fra vores egne opskrifter. Dermed sikrer vi, at maden udover at smage fantastisk også indeholder det rette næringsindhold. I hverdagen arbejder vi sammen – har høj arbejdsmoral, teknologisk udstyr og fokus på at sikre god sensorisk kvalitet og hygiejne. Der kan være flere tilgange til jobbet, da vi tilretter din funktion ud fra dine kompetencer og erfaringer. Du har gerne en uddannelse som kok / ernæringsassistent, erfaring fra et sygehuskøkken eller et stort plejehjemskøkken. Det vigtigste er, at du har god energi, et godt humør og elsker at arbejde som et team. Og så skal du selvfølgelig kunne se dig selv i en virksomhed, som prioriterer fællesskabet – og er med til at løfte en vigtig samfundsopgave; at øge livskvaliteten ved at skabe smagfulde, ernæringstilpassede og mindeværdige madoplevelser til ældre og mennesker med særlige kostbehov. Hos os er medarbejderne fundamentet for vores succes. Derfor har vi fokus på fagligheden og medarbejdertrivsel – Vi gør meget ud af at skabe et godt team, så vi alle kommer glade på arbejde og er glade, når vi går hjem. Arbejdstiden er som udgangspunkt mellem kl. 07.30 – 18.00 med arbejde ca. hver 3. weekend. Udover gode vilkår får du også løn efter overenskomst. Der er fælles morgenpause kl ca 09.30, hvor vi byder på kaffe og nybagte boller. Du får mulighed for at styrke relationen til dine kolleger ved deltage i arrangementer. Herlev Kommune tilbyder gratis adgang til Hjortespring svømmehal samt feriehuse der kan lejes gennem kommunen. Samtidig er vi en røgfri arbejdsplads. Vil du med på vores holdet? Så send en motiveret ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er fredag den 28. August 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte vores Leder Hanne Vind på telefon 21142693. Vi ser frem til at høre fra dig. Løn og ansættelse Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale. Søg stillingen Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”. Om Herlev Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i. I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
